Ballerup Ny Skole

Den sunde skole i skoven

Morgenordning og fritidsordning

Morgenordningen åbner hver dag kl. 7.00. Her har børnene mulighed for at starte dagen med en nybagt bolle, en portion havregryn og en kop te, og de kan hygge sig med hinanden.

Efter skoletid er der fritidsordning, som er et pædagogisk tilbud til børnene fra 0. til 3. klasse.

Fritidsordningen er åben til kl. 17.00 alle skoledage samt i efterårs- og vinterferien. Fritidsordningen holder lukket hele juli måned.

Fritidsordningen fungerer under skolens formålsparagraf, og personalet i fritidsordningen arbejder tæt sammen med skoledelen og indgår således også i skoletiden i indskolingen, deltager i forældremøder/samtaler, lærermøder m.v.

I fritidsordningen afholder vi børnemøder, hvor ønsker, ideer og eventuelle problemstillinger tages op og drøftes sammen med børnene, og vi inddrager børnene meget, når vi tilrettelægger fritidsordningens aktiviteter.

Vi tilstræber at være så meget som muligt udenfor og bruge skoven og vores dejlige omgivelser, men vi har også masser af indendørsaktiviteter, hvor vi laver værkstedsting, har krop og bevægelse, dans eller boldspil i vores gymnastiksal og spiller, leger, af og til hygger med en film, bager m.v.

I løbet af eftermiddagen er der mulighed for en lidt at spise, som børnene skiftes til at være med til at forberede. Børnene deltager også i den daglige oprydning og rengøring.

Fritidsordningen deltager i alle skolens arrangementer.

 

Telefon til morgenordningen 2965 2349: (mellem kl. 7 og 8) og til fritidsordningen (mellem kl. 13 og 17)

 

SFO-personale:

Julie Astrid Maria Bryde er pædagog og SFO-leder

Maria Mejlstrup Matzau er pædagog

Henrik Flos er pædagog

Nickolai Laybourn er medhjælper

Caroline Schou er medhjælper

Lotte Petersen er morgenåbner

Derudover har vi juniorpædagoger - som er elever fra skolens Overbygning